|
DINE RETTIGHEDER I LOMMEFORMAT Det følgende er en kort gennemgang rettigheder. Her er også et par gode råd, der kan være nyttige når du bliver konfronteret med det danske politi og retssystem. I dine lommer Der er ulovligt at være i besiddelse af knive over 7 cm, knive som kan åbnes med én hånd og foldeknive som låses i udfoldet tilstand. Det ulovligt at bære nogen former for våben, herunder; slangebøsser, tåregasspray og slagvåben. Det er også ulovligt at være i besidelse af ”våbendele”, herunder patronhylstre (også tomme): Det er desuden ulovligt at være i besidelse af euforiserende stoffer. Maskeringsforbudet Det er ulovligt at maskere sig ved demonstrationer i Danmark. Loven er tilmed formuleret på en sådan måde at du kan blive anholdt for ”forsøg på overtrædelse af maskeringsforbudet”. Dét betyder at politiet i princippet kan anholde dig for at have et tørklæde i lommen. Du behøver heller ikke befinde dig i en demonstration, det er nok at politiet ”vurderer” at du er på vej til én. Normalt forsøger politiet dog ”kun” at opretholde forbudet til egentlige demonstrationer. Hvis politiet stopper dig Har du kun pligt til at oplyse dit fulde navn, din fødselsdato (ikke de sidste 4 tal i dit cpr-nummer) og din folkeregisteradresse. Intet andet! Hvis politiet mener at der kan rejses tvivl om du vrikelig er den du udgiver dig for at være, kan de tage dig med på stationen for at få slået din identitet fast. Kropsvisitation Politiet må kun kropsvisitere dig hvis de har en ”begrundet mistanke” om at du er i besidelse af noget ulovligt. Dén mistanke har de som regel altid. Desuden kan de visitere dig hvis du befinder dig i en visitationszone. En visitationszone kan indføres af politiet i områder hvor de mener at der er særlig høj risiko for lovovertrædelser. Reelt er en visitationzone en ren præventiv foranstaltning, for politiet visiterer alligevel hvem de vil hvor de vil. Kvinder bør altid insistere på at få kropsvisiteringen foretaget af en kvindelig betjent. Politiet kan dog nægte dette hvis de mener at ”det ikke er muligt” at tilkalde en kvindelig kollega. Hvis du bliver anholdt Har du stadig kun pligt til at give politiet dit navn, fødselsdato og folkeregisteradresse. Dét er det alt! Du har ret til at få din sigtelse oplyst, så kræv at de fortæller dig den. Du vil sandsynligvis blive kørt til en politistation og låst inde i en detentionscelle. Du har ret til et telefonopkald, men politiet nægter dig ofte opringningen eller tilbyder at foretage den for dig. Du har ret til lægehjælp hvis du er kommet til skade eller har brug for medicin. Politiet vil på et tidspunkt ønske at forhøre dig. Fortæl dem at du ikke ønsker at udtale dig. Husk på at politiet kun er interesserede i at samle beviser imod dig og måske dine venner. Du har ret til at forblive tavs, brug den ret. Du er heller ikke forpligtet til at tage stilling til din sigtelse eller underskrive noget som helst, så lad være med det. Hvis du er under 18 år vil politiet tage kontakt til dine forældre og under politiforhøret vil der ofte være en person fra de sociale myndigheder til stede. Denne person er ikke din ven, han eller hun vil prøve at få dig til at svare på politiets spørgsmål. Lad være. Hvis du er under 15 år må politiet slet ikke spærre dig inde, de gør det ofte alligevel, fordi der findes en gummiparagraf om at de må tilbageholde dig i en detentionscelle ”hvis andet ikke er muligt”. Inden 24 timer fra dét tidspunkt du blev anholdt skal du enten sættes fri eller stilles for en dommer, det sidste kaldes grundlovsforhør. Dommeren kan enten forlænge anholdelsen i 3x24 timer, sætte dig fri, eller varetægtsfængsle dig i 1 til 4 uger. Det kan ikke siges for mange gange; udtal dig aldrig til politiet, du kan kun gøre tingene værre for dig selv. Præventiv anholdelse Hvis politiet vurderer at du er en potentiel lovovertræder kan de anholde dig FØR du har gjort noget ulovligt. De kan holde dig i op til 6 timer, længere hvis de finder det ”nødvendigt”. Uretmæssig anholdelse Hvis du har været anholdt og politiet enten dropper sigtelsen mod dig, eller du bliver frifundet i en retsag kan du kræve erstatning for uretmæssig anholdelse. Beløbet varierer afhængigt af hvor lang tid du har været tilbageholdt. Det kan altid betale sig at gøre en indsats for at få politiet til at udbetale disse erstatninger. Advokater: Det er altid en god idé at kende navnet på en eller to gode advokater. Hvis du befinder dig et nyt sted, så forhør dig blandt de lokale om de kender nogle. Du har ret til at have en advokat til stede under politiforhøret, men så længe du ikke udtaler dig, får du ikke brug for én. Hvis du tror at du vil komme i grundlovsforhør, bør du informere politiet om hvilken advokat du vil have og insistere på at de nedfælder dette i politirapporten (som din eneste udtalelse!). At vælge sin egen advokat gør måske ikke den store forskel til grundlovsforhøret, fordi dommeren næsten altid giver politianklageren medhold (den seneste statestik siger 9 ud af 10 gange). Men til de følgende retsmøder er det meget vigtigt at du har en advokat som du stoler på kan føre din sag ordentligt. Du har altid ret til at skifte advokat under en sag. Sagomkostninger: Hvis du taber en retsag, skal du betale alle sagsomkostninger, inklusive din egen advokats salær. Hvis du vinder betaler staten alle sagsomkostninger. Grundlovsforhør: Grundlovsforhøret vil blive afholdt i det politidistrikt hvor du blev anholdt. Du vil blive stillet for en dommer og du har stadig ret til ikke at udtale dig. Det er svært at give et entydigt svar på om det er klogt at udtale sig til grundlovsforhøret. Dét er op til dig selv at vurdere. Men det er meget vigtigt at huske på at alt hvad du siger vil blive brugt imod dig, hvis ikke med det samme, så ved den kommende retsag. Husk også på at du har oddsene imod dig (se overnfor); du har kun dit ord mod politiets, og politiets ord vejer altid tungest i en retsal. Hvis du ikke stoler på den advokat du er blevet beskikket, skal du under ingen omstændigheder udtale dig. Hvis dommeren vælger at varetægtsfængsle dig, vil han eller hun spørge om du ønsker at kære afgørelsen til landsretten. Det smarteste er ikke at kære på stedet, men fortæl dommeren at du forbeholder dig retten til at kære på et senere tidspunkt. Tal dernæst med din advokat og vurder grundigt hvad dine chance er for at få medhold i landsretten. Grunden til det kan være usmart at kære afsigelsen til landsretten er at hvis denne giver stadfæster (opretholder) din fængsling, så vil byretsdommeren læne sig op af landsrettens afgørelse næste gang din varetægt skal forlænges. Varetægtsfængsling: Hvis du bliver dømt til at forblive i varetægt, vil du blive fængslet mellem 1 og 4 uger af gangen. Herefter vil du igen blive stillet for en dommer, som så skal afgøre om varetægtsfængslingen skal forlænges. Du kan risikere at blive fængslet med besøgs og brevkontrol, dét betyder at al post (ind og udgående) vil blive gennemlæst af politiet og dine besøg vil være overvågede af politiet. Selvom du ikke har brevkontrol, skal du altid antage at dine breve bliver læst af andre end modtageren, skriv derfor aldrig noget konkret om den sag du er sigtet i. Du har som regel ret til et enkelt telefonopkald om ugen, det er ikke unormalt at vagterne lytter med på dette opkald og underretter politiet om ting de tror kan have interesse for dem. Dommeren kan i særlige tifælde dømme dig til isolationsfængsling, som betyder at du ikke engang må have kontakt til andre fanger. Dette er den hårdeste form for fængsel. Fængsel Som fange (eller varetægtsarrestant; et fint ord for det samme) vil du have meget begrænset mulighed for kontakt til omverdenen. Det meget vigtigt at du ikke mister håbet, husk på at der er venner udenfor der arbejder på din løsladelse. Systemet bruger kedsomhed, isolation og uvished til at knække dig. Så forbliv cool og fokuseret, selvom det kan være svært. Slå tiden ihjel på en så meningsfyldt måde som muligt. Ansøg om at komme på fængselsbiblioteket, skriv breve, meld dig til al den fysiske aktivitet du kan komme til (kondirum, idrætshold) og tilmeld dig skole eller arbejde. Spørg vagterne og de andre fanger hvad dine muligheder er. Også ting som ude i friheden måske syntes spild af tid, som foreksempel at gå i kirke eller tale med fængselspræsten, kan give mening i et fængsel. Hvis du ikke har besøgs og brevkontrol så bed vagterne om at få udleveret besøgstilladelser og send dem ud til venner/famile så hurtigt så muligt, så de kan ansøge om besøg. Dén process er lang og bureakratisk, men besøg udefra er noget der er værd at arbejde på. Hvis du har besøgs og brevkontrol skal du ansøge om besøg gennem politiet. Fængselssystemet er en maskine der prøver at institutionaliserer dig så hurtig som muligt. Lav være med at falde ind i fængselsrutinen. Mennesker der følger det der virker som den nemmeste vej gennem et fængselsophold (især de langvarige af slagsen) er dem der fungerer dårligst når de igen kommer ud på den anden side af murene. Så prøv at slå huller i rutinen; bliv oppe hele natten en gang imellem, kommunikér med de andre fanger i de nærliggende celler, find hullerne i fængselsreglerne og brug dem. Insistér (i en venlig tone om nødvendigt) at vagterne taler og behandler dig med respekt (ikke at de nødvendigvis hjælper, men det er vigtigt at prøve). Tal med de andre fanger, størstedelen er venligere end de virker (og helt sikkert venligere end vagterne siger de er), husk at I har fælles modstandere i politiet og vagterne. Det er en rigtig dårlig idé at stifte gæld i et fængsel, især til de fanger der handler med stoffer; lad være med dét. Sådan en gæld bliver lynhurtigt dobblet og dobblet igen, indtil du sidder i halsen til lort. Husransagning: Hvis du bliver fængslet som sigtet i en sag som politiet mener har krævet en eller anden form for planlægning eller organisering, så er det meget muligt at dit hjem vil blive ransaget. Som bofælle, eller beboer på en adresse som er folkeregisteradresse til den fængslede, er det derfor meget vigtigt at vide at der er en risiko for at politiet kommer anstigende med en ransagningskendelse. Hvis der ikke bliver åbnet for dem, har de ret til at bryde døren ned. Du skal altid kræve at se ransagningskendelsen FØR du lukker dem ind. Hver dog opmærksom på at politiet kan udføre en ransagning uden kendelse og indenfor 24 timer gå til en dommer og få en kendelse ”med tilbagevirkende kraft”. Hvis dét sker, så mød selv op i retten med en advokat og protestér mod ransagningen. Du har ret til selv at overvåge ransagningen, ligesom du har ret til at få et uvildigt vidne til at være til stede (dette kunne for eksempel være en nabo). Det er vigtigt at kræve denne ret da det kan være med til at til at minimere det hærværk politiet ”kommer til” at øve mod dit indbo. Deportation: De danske myndigheder er meget arbejdsomme når det gælder om at smide ikke-danske statsborgere ud af landet hvis de begår lovovertrædelser. Også hvis det blot drejer sig om mindre forseelser. Mobiltelefoner Vær opmærksom på at hvis du bliver anholdt med din telefon på dig, giver du politiet let adgang til alle dine kontakter samt nyligt modtagne opkald og sms’er. Prøv derfor altid at slukke den hvis du bliver anholdt og gem eventuelt simkortet hvis det er muligt. Men dét er kun een af farene ved mobilen: Du skal vide at din telefon ”sladrer” om dit opholdssted hver kan den kobler sig på en sendemast. Den afgiver din position ret nøjagtigt (afhængig af hvor mange master der er i området) fra et par hundrede, helt ned til ganske få meter. Denne information bliver gemt af teleselskaberne i (mindst) et år, så politiet efterfølgende kan kortlægge hvor du har været et år tilbage i tiden hvis det skulle blive nødvendigt. Desuden er der flere dommere der på det sidste har opretholdt folks varetægtsfængslinger alene med den begrundelse at politiet ”skal have tid” (og de tager sig god tid!) til at undersøge den fængsledes telefon. Computere Dele af dine internet aktiviter bliver også lagret af udbyderne. Dét betyder at hjemmesider og servere du besøger i nogen grad ka kortlægges med tilbagevirkende kraft. Også modtager og afsender på de emails du skriver og modtager kan spores, om ikke andet, så til den server de er afsendt fra og til. Hvis dit hjem bliver ransaget skal du regne med at din computer bliver konfiskeret. Husk at selv filer og programmer du har slettet kan findes frem igen fra harddisken af en person som véd hvad han eller hun har med at gøre. Hold dine øjne åbne: I store demonstrationer og aktioner er det en god idé at have et øje på dine kammerater og at bede dem om at holde øje med dig. Så vil I være i stand til at hjælpe hinanden hvis der opstår farlige situationer og bagefter vil det være nemmere at finde ud af hvem der er anholdt og hvem der måske blot er blevet væk i menneskemængden. Sidste ord: Det ovenstående er ikke skrevet for at skræmme dig, tværtimod; at vide havd du er oppe imod kan kun gøre dig stærkere og bedre rustet til at håndtere de konfliktsituationer du måtte havne i. Ja, du har nogle rettigheder, de burde blive respekteret af politi, domstole og fængselsvæsenet, det bliver de ofte ikke. Politiet udøver unødig vold, sigter dig for forbrydelser du ikke har begået og lyver i retten. Dommere vil dømme dig, ikke på beviserne imod dig, men på tidligere straffe, dit udseende og politiske tilhørsforhold. Nogle gange vil også fængselsbetjente prøve at gøre en noget nær håbløs situation endnu mere uudholdelig. Du må ikke lade deres terror få dig ned med nakken. Husk på at de bryder deres egne love for at få deres system til at fungere: Det er deres retfærdighed, ikke vores. ABC København Oktober 2007 26 56 31 06 & 41 12 68 87 www.blackcross.dk |